Hvad er Digital Strategi?

Digital strategi er at tilføje digitale teknologier til en forretningsmodel for at forme en ny variation af forretningsstrategien, der har til hensigt at skabe nye forretningsmuligheder og forbedre konkurrenceevnen. 

I fremtiden vil alle forretningsstrategier være digitale.

Definitionen af forretningsstrategien har udviklet sig

En digital strategi fokuserer på at bruge teknologien til at forbedre forretningens ydeevne, hvad enten det betyder at skabe nye produkter eller optimere nuværende processer. 

Den specificerer den retning, organisationen skal gå for at skabe nye, konkurrencemæssige fordele ved brugen af teknologi og den taktik, der skal bruges i processen. 

Dette inkluderer ofte ændringer i forretningsmodellen, da nye teknologier gør det muligt for innovative virksomheder at skabe produkter og serviceydelser, som ikke tidligere var muligt.

I dag er teknologien ofte dybt integreret i forretningen og er blevet mere end bare computere og programmer. 

Efterhånden som digitale teknologier er blevet mere almindelige og nødvendige, og virksomheder bevæger sig dybere ind i den digitale transformation, vil begreberne ”Digital strategi” og ”Forretningsstrategi” flyde sammen og være det samme. 

For nuværende er det dog stadig nyttigt at benytte udtrykket ”Digital strategi” for at lægge fokus på den indsats, der ligger bag de digitale initiativer.

Det er også vigtigt at huske, at en digital strategi både er en overordnet strategi og en plan – fordi en digital strategi skal i sidste ende munde ud i en konkret plan eller en roadmap.

Udover du kan ændre i den taktik, du har valgt at følge, skal der også være en fælles forståelse og konsensus om, hvad ”digital” betyder for virksomheden.

Et eksempel kan være, hvis din digitale strategi (ultimative mål) er at tjene penge på software, som din virksomhed allerede har udviklet, og bruger internt.

Først lægger du en strategi (plan), hvor du udvikler en app til mobile enheder, som du sælger til individuelle brugere i f.eks. Apple App Store eller Google play.

Senere vurderer du, at du får mere ud af at sælge det til virksomheder, som selv integrer det i deres egne mobile apps.

Din strategi (ultimative mål) har ikke ændret sig, men din strategi (plan) har. Vi kunne også kalde dette en ”taktik”.

At ændre den overordnede retning for din forretning vil ende ud i et stort skifte eller omstrukturering for din virksomhed, men de taktiske planer skal være fleksible nok til at tillade dig at pivotere som nødvendigt.

 

Digital strategi og Digital transformation

Vi taler ofte om digital transformation i samme kontekst som digital strategi. De to begreber er også tæt relateret, men anvendes på 2 forskellige måder:

  • I en digital transformation drives ændringer med fokus på kundeoplevelse, operationelle processer og forretningsmodellen. Processen i en digital transformation kræver koordinering gennem hele organisationen og involvere forandringer i virksomhedskulturen.
  • Digital strategi, på den anden side har fokus på teknologi, og ikke kultur. Digital strategi relaterer sig til ændringer i forretningsmodellen og bruger teknologien til at udnytte de muligheder, en virksomhed vil bygge deres digitale forretning på. At lægge en strategi er hovedingrediensen i en digital transformation og skal sikre, at teknologien bliver implementeret på en måde, der supporterer forretningsmålet.

Diagram, der viser en forretningsstrategi med tre hovedområder: Forretningsmodel, kundekontaktpunkter og driftsprocesser, alt sammen i forbindelse med digital strategi og kulturel forandring.

Digital strategi vs. IT-strategi

En digital strategi definerer, hvordan teknologien skal bruges til at transformere forretningsaktiviteter og derfor forretningen i sig selv, hvor IT-strategien definerer, hvordan teknologien isoleret set skal transformeres.

Digital strategi kigger på de aktiviteter og processer, der skal bruges til at transformere og levere bedre service til kunderne.”

Traditionelt har processerne i en IT-strategi været brugt til at beslutte og vurdere, hvilke teknologier der skal investeres i, baseret på den nuværende retning af forretningen.

Den digitale strategi kigger mere på de aktiviteter og processer, der nødvendigvis skal transformeres for at yde en bedre service til kunderne (eller borgerne som hos Region Midtjylland). Derefter kigger den ind på den rette kombination af teknologier og strategier, der skal til for at skabe denne oplevelse.

Digitale ledere og forretningsejere har fundet nye, konkurrencemæssige fordele og muligheder for vækst ved at lave dette skift i strategien.

En klar opdeling af definitionen på Digital strategi og IT Strategi og en klar ansvarsfordeling skaber synergi i netop strategien, transformationen og implementeringen af den digitale forretning

Start med forretningen.

Hvordan laver du en digital strategi? I stedet for at spørge ”Hvad er min digitale strategi?” kan du i stedet for stille disse 5 spørgsmål for at berige din forståelse af den digitale strategi:

  1. Kan digitale teknologier ændre det forretningsområde, du vil være i?
  2. Hvordan kan teknologi tilføje værdi til det forretningsområde, du er i?
  3. Kan teknologi ændre din målgruppe?
  4. Påvirker digitale teknologier værdien af dine produkter/ydelser?
  5. Hvordan kan teknologier forbedre forretningens muligheder for, at differencer sig fra dine konkurrenter?

For nogle virksomheder vil disse spørgsmål have åbenlyse svar, specielt hvis de allerede har oplevet disruption eller konkurrence fra nye digitale spillere på markedet. Opgaven er at identificere digitale ændringer i den ydelse, du, levere og dyrke din forståelse for trenden overordnet i den branche, du befinder dig i, og være bekendt med de specifikke værdier, som skal forme fundamentet i din strategi.

Ved at starte med en klar forståelse af din virksomheds formål kan du undgå at spilde ressourcer ved at implementere teknologi, som ikke giver konkurrencemæssige fordele.

Elementer i en Digital strategi:

  • Udpeg en leder– dette er uden tvivl den vigtigste del af at skabe en digital strategi og det at vælge den rigtige leder, vil være baseret på virksomhedens kultur, struktur og prioriteter. Hvad enten lederskabet placeres hos en CEO eller en udpeget digital mellemleder så vil det være nødvendigt, at lederens indflydelse matcher formålet med strategien. Ellers vil det være svært at opnå fuld inddragelse og engagement i nødvendige afdelinger og funktioner, der skal til for at opnå effektive ændringer.
  • Angreb, eller forsvar– det er en fordel at kategorisere potentielle trusler og fordele i den digitale forretningsområde og sammenligne den med dine egne formål. Det vil klarlægge, om udgangspunktet for nye initiativer skal være proaktivt (Aggressivt, eller First mover) eller som et forsvar, hvor du lægger dig op ad dine konkurrenter og fastholder din position.
  • Målbart udgangspunkt– en digital strategi inddrager ofte en vurderingsproces, om den tænkte teknologi vil komplementere eller løfte den nuværende forretning. Hvis du frygter, at din forretning allerede er bagud digitalt, kan det være tiltrækkende at kaste sig ind i et digitalt projekt uden at kigge på, hvordan det passer ind i den nuværende strategi. Ved at tage et målbart udgangspunkt kan du undgå at spilde ressourcer, som ikke bidrager til din forretning og dine prioriteter.
  • Fremtidssikring– målet med en digital transformation er at lave et passende fundament for din digitale forretning. Det betyder at skabe en organisation, som kan fortsætte med at genopfinde sig selv som en nødvendighed for at følge med ændringer i teknologi og forventninger fra kunder. Den digitale strategi bør være visionær nok til at bære din virksomhed igennem ændringer i den digitale økonomi på en måde, der kan fortsætte med at bringe en digital kant til forretningen.

 

Forfatter Flemming Kjær Vibjerg