5 On-page SEO-teknikker som vil hjælpe din ranking + en checkliste
On-Page SEO
On Page SEO er en af de vigtigste aktiviteter du bør arbejde med, ikke bare for at opnå bedre ranking, men også for at kunne drive succesfulde kampagner online.
Dit website er I fokus hver gang du kører en SEO-kampagne. Hvis ikke dit website og dine sider er optimeret til både søgemaskinerne og dine besøgende, så er chancen for succes minimal.
Men før vi går dybere I detaljerne om hvilke teknikker du skal bruge, så lad os lige starte med lidt terminologi.
Hvad er søgemaskineoptimering?
Søgemaskineoptimering (Search Engine Optimization) eller forkortet "SEO" er et udtryk som dækker alle de aktiviteter, du arbejder med for at forbedre dit websites position I søgemaskinerne, når der er mennesker der søger efter information på f.eks. Google.
Dette inkluderer konfigurationsindstillinger som du kan tilføje dit website (det er On-Page SEO) og teknikker som du kan bruge udenfor rammerne af dit website (det er Off-Page SEO).
Hvad er On-Page SEO?
On-Page SEO er en proces hvor du optimerer hver eneste side på dit website for at du kan blive placeret højere på søgemaskinernes resultatsider (Search Engine Results Pages også forkortet SERPS). On-Page SEO handler både om den tekniske del (titler, beskrivelser, url etc.) og det indhold du har på dit website.
Det du ultimativt gerne vil have ud af On-Page SEO, er at tale "søgemaskinesprog" og hjælpe søgemaskinerne med at forstå budskabet og indholdet på dine sider.
Hvad er Off-Page SEO?
Off-Page SEO handler om linkbuilding og andre signaler som overbeviser søgemaskinerne om kvaliteten, værdien og troværdigheden af dit website.
Er On-Page SEO mere vigtig end Off-Page SEO?
- Tal søgemaskinernes sprog: det giver mere mening at starte med On-Page SEO og få det gjort rigtigt fra starten end at overbevise søgemaskinerne om din værdi gennem Off-Page SEO. Søgemaskinerne er computerprogrammer (software) som forstår et konkret defineret sprog. Med SEO, og specielt On-Page SEO, taler du deres sprog og dit mål er at hjælpe dem med at forstå dit website. Med andre ord, jo flere signaler du kan give dem, jo større chance er der for at opnå bedre placeringer I søgeresultaterne.
- On-Page handler også om dine besøgende: Glem aldrig at dit primær mål er at understøtte dine potentielle kunder i de informationer de gerne vil have hjælp til. Off-Page SEO kan bringe trafik til dit website men hvis ikke siderne (landingpages) er informative og brugervenlige vil resultatet blot blive besøgende der hurtigt forlader dit site.
- Mange websites gør det forkert: Det er overraskende hvor mange websites der i dag stadig ikke er optimeret til søgemaskinerne. På trods af den massive mængde information om vigtigheden af SEO, er der stadig mange websiteejere der ikke tror det er det værd at arbejde med SEO optimering og opgiver inden de overhovedet får startet. For lige nøjagtigt dem er der rigtig meget at hente når vi taler om brugervenlighed og trafik.
- On-Page SEO kan i mange tilfælde være det eneste du behøver: Hvis du har et website der skal understøtte lokale kunder som søger på konkrete termer, på f.eks. Google, er On-Page SEO sandsynligvis det eneste du behøver.
- Off-Page SEO kommer efter On-Page SEO: For at komme i gang med dit website og skabe indhold der giver værdi, er du nødt til at arbejde med On-Page SEO først og derefter have fokus på Off-Page SEO.
5 On-page SEO-teknikker der giver bedre placeringer
Nu da teorien om SEO og vigtigheden af On-Page SEO er retfærdiggjort, går vi videre til den praktiske del.
Der findes mange SEO-teknikker at arbejde med og ikke kun de 5 som er formålet med denne artikel. De 5 punkter jeg trækker dig igennem, er de absolutte vigtige som du skal sætte i gang på dit website i dag.
-
Indhold kommer først.
Et website med rigtig godt indhold (content) kan klare sig med og uden SEO. Et website med dårligt indhold vil aldrig overleve med eller uden SEO. Et website med godt indhold kan blive endnu bedre med SEO. Så hvad definere godt indhold?
-
Originalt og unikt indhold (artikler, tekst, billeder, videoer, præsentationer, infographics, kommentar etc.) - Ikke kopier eller omskrivning af eksisterende artikler.
-
Indhold der er publiceret på dit website først. Selvom det er dit eget indhold, så er det skidt for dit website hvis det er publiceret et andet sted først.
-
Indhold der også indeholder tekst. Forsøg at have tekst til det indhold der normalt ikke har tekst med sig. F.eks. hvis du bruger video så tilføj en beskrivelse om hvad videoen handler om. Hvis du bruger billeder så beskriv hvad billedet forestiller.
-
Indhold der har en værdi. Du skal ikke publicere indhold bare for at publicere. Før du går live med dit indhold, skal du lige sikre dig at det rent faktisk tilføre værdi til dit website.
-
Grundig gennemgået indhold. Besøgende vil ikke have hurtige klargjorte indlæg og det samme gælder for søgemaskiner. Hvis du skriver om et konkret emne eller besvarer et spørgsmål, så sørg for at det du skriver kan retfærdiggøres og at du dækker begge sider af en sag.
-
Der er bevis for at lange artikler får bedre placeringer end korte artikler.
-
Hvor hyppigt du publicerer indhold. Der er 2 ting der er vigtigt når du kigger på din plan for indholdsmarkedsføring. For det første er det at have frisk indhold på dit website og for det andet at have en strategi for din Content Marketing og holde dig til den.
Sidetitler, beskrivelser og format.
Dette er basis SEO men meget vigtig for On-Page SEO. Når søgemaskinerne læser dine sider, så tjekker de også din sidetitel, beskrivelsen på siden, overskrifter og indholdet (tekst, video og billeder).
Det gør de fordi de skal forstå hvad din side handler om og derefter, baseret på andre faktorer (Off-Page SEO, Domænetroværdighed, konkurrence etc.) vil de prioritere hvilken placering din side skal have i søgeresultaterne (baseret på søgeord der er søgt på).
Sidetitler – Hver side skal have en unik titel som skal hjælpe både søgemaskinerne og læserne med at forstå hvad siden handler om. En side med titlen "5 SEO-tips" er bedre end "index.html".
Beskrivelser – Sidens beskrivelse er det som læseren vil se I søgeresultaterne. Det skal være beskrivende, op til 150 karakter og være unik for hver side. Dette er din mulighed for at overbevise læseren om at vedkommende skal vælge din side i stedet for alle de andre søgeresultater.
Format – En side bør være bygget op I et lettilgængeligt format. Tænk på det som en rapport som har en overskrift (h1) og en underoverskrift (h2).
Vigtige dele I rapporten er ofte fremhævet med fed skrift, kursiv eller understregning.
Du skal ikke bare smide ind masse tekst ind på siden men sikre at det er letlæseligt.
Udover ovenstående er det en god ide at have en god fontstørrelse (mindst 12px) og dele afsnittene op i max 4-5 linjer.
Billeder – Billeder er vigtige for at præsentere dit budskab visuelt men de må ikke belaste din sides indlæsningstid.
Huskeliste når du arbejder med billeder:
Brug originale billeder - Hvis du skal bruge nogle du finder på nettet, er du nødt til at referere til kilden.
Optimere størrelsen af billedet – jo mindre billedet er (i bytes) jo bedre.
Brug ALT tags til beskrivelse af billedet – Dette hjælper søgemaskinerne til at forstå hvad billedet handler om.
Brug forklarende filnavne – Dine filer skal ikke bare hedde "imagewo001.jpg". Prøv at finde på beskrivende filnavne som f.eks. "bil-med-kun-3-hjul.jpg".
Brug Content Delivery Network (CDN) - Hvis du har mange billeder på en enkelt side, kan du bruge CDN services som hjælper med at gøre indlæsningstiden hurtigere. I simple termer betyder det at dine billeder vil ligge på nogle eksterne servere og blive serveret dine læsere hvilket er med til at øge hastigheden.
-
URL-Strukturen
Din URL-struktur er en vigtig del af On-Page SEO. Når jeg taler om URL struktur plejer jeg at dele den op i 4 overordnede dele:
Permanente links – En permanent link er den unikke URL af hver eneste side. Gode URL'er bør være mindre end 255 karakterer og bruge en streg "-" til at dele de forskellige ord.
En god URL ser således ud:
https://www.vconnect.dk/kursus/facebook-kursus/
Eksempel på dårlige URL'er:
https://www.vconnect.dk/t?48ko
https://www.vconnect.dk/group1/
https://www.vconnect.dk/54325/udgivet/data5/facebook_kursus.html
Kategorier – Inddel dine sider I kategorier for at dine besøgende og søgemaskinerne hurtigt kan finde hvad de leder efter.
Forestil dig et varehus hvor alle varer er kategoriseret i én stor pærevælling op imod et varehus hvor alle varer står i deres respektive kategorier sammen med andre produkter I samme kategori.
Du kan også have underkategorier, men min anbefaling er ikke at gå over ét niveau. F.eks. kan en god kategoristruktur se således ud:
vConnect > Sociale medier > Facebook
Og ikke
vConnect > Sociale medier > Facebook > Gode råd
Breadcrumbs – er vigtig på alle dine sider da det giver de besøgende en mulighed for at navigere strukturelt på dit website da de altid ved hvor de er og hvor langt nede i kategorierne de er i forhold til din forside.
Sitemap - Én af mulighederne I dine menuer (enten foroven eller forneden) skal være en sitemap.
Det er en html-fil som repræsenterer strukturen på dit website.
-
Interne links
At linke til andre sider internt på dit website er vigtigt for SEO fordi:
Det er ligesom at bygge sit eget web – Hvis du kigger på denne guide fra Google der beskriver hvordan en søgning fungerer, ser du at det første en søgemaskine-robot gør, er at følge de links den finder.
Så når de ankommer til din side vil de blot læse den og smutte igen hvis ikke du har interne links de kan følge. Har du interne links der peger på andre sider på dit website, vil de følge dem og tage dem med I vurderingen af dit websites placering I søgeresultaterne.
Det er en måde at fortælle søgemaskinerne om dine andre sider – Som forklaret foroven vil søgemaskinerne også læse dine andre sider. En teknik du kan bruge til fortælle søgemaskinerne om sider på dit website de endnu ikke har opdaget.
Det er en måde at fortælle søgemaskinerne om dine vigtigste sider – Alle websites har altid nogle sider som er vigtigere end andre. En måde til at pege på de mest vigtige sider er ved at sende links ind til dem.
Det er en metode til at få de besøgende til at bruge mere tid på dit website – En besøgende der læser en tekst, er ofte tilbøjelig til at klikke videre på et link for at læse mere om et emne. Dette øger tiden læseren er på dit website og antal læste sider.
Gode råd ved interne links:
Brug ikke kun søgeord ved interne links.
Tilføj interne links når det giver værdi for dine læsere.
Lav ikke mere en 15 interne links (dette er forfatterens holdning og er ikke baseret på data eller studie).
Når det er muligt så tilføj dine interne links i sideteksten (body) og ikke i footeren eller i en sidebar.
-
Hastighed og mobil
Sidst men ikke mindst, 2 SEO-teknikker som er blevet ekstrem vigtig, hastighed og mobilvenlighed.
Hastighed - Google investerer rigtig mange penge for at gøre World Wide Web meget hurtigere. Google har et ubøjelig trang til at inkludere de hurtigste websites I deres søgeresultater.
For at "tvinge" website ejere til at arbejde med deres sites hastighed har de officielt tilføjet hastighed som en ranking faktor.
Så du kan vide med sikkerhed at dit websites hastighed har en betydning når det drejer sig om SEO og ranking.
Som webmaster er det dit job at sørge for at dit website indlæses så hurtig som muligt ifølge Googles anbefalinger.
Mobilvenlighed - Næsten 60% af alle søgninger på Google bliver foretaget via mobile enheder (opdateret December 2016).
Dette betyder at hvis dit website ikke er mobilvenlig mister du allerede halvdelen af potentiel trafik. Hvad vil du gøre?
Som det første skal du sikre at dit website er mobilvenlig.
Som det næste skridt skal du overveje Accelerated Mobile Pages (AMP) som er en ny måde at opbygge meget hurtige mobilvenlige sider.